Telefon 86  22  25  00

Hvis du ønsker tilbud på en opgave, rådgivning eller anden hjælp kan du udfylde formularen eller ringe mellem kl. 8.00 og kl. 15.00

Navn
Telefon
Virksomhed / Selskab

 
E-Mail
Bemærkninger, opgave der ønskes løst.
Kode
Indtast ovenstående spam kode
top
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?

Forretningsbetingelser

Salgs- og leveringsbetingelser for Ejnar A. Wilson A/S
1) Tilbud og antagelse af ordrer:
Tilbud fra Ejnar A. Wilson A/S er uden forbindende, med mindre andet er skriftligt tilkendegivet.
Ordrer er først bindende antaget af Ejnar A. Wilson A/S, når de er skriftligt bekræftet eller effektueret. Ordrebekræftelser fra Ejnar A. Wilson A/S går forud for indkøbsordre såfremt andet ikke fremgår af ordrebekræftelsen.

2) Priser:
Med mindre andet er skriftligt aftalt, sker leverancer til de på leveringstidspunktet af Ejnar A. Wilson A/S fastsatte priser, der er i danske kroner samt er excl. emballage, fragt, forsikring og moms.

3) Betalingsbetingelser:
Alle betalinger skal ske senest 30 dage netto, såfremt ikke andet fremgår af ordrebekræftelse.
Ved betaling efter udløbet af nævnte frist, beregnes der rente pr. påbegyndt måned fra fakturadatoen.

4) Ejendomsforbehold:
Det leverede forbliver Ejnar A. Wilson A/S` ejendom, indtil betaling erlagt fuldt ud i den udstrækning et sådant ejendomsforbehold er gyldigt efter gældende ret.

5) Levering og forsendelse:
Leveringstider retter sig så vidt muligt efter kundens ønsker. Ejnar A. Wilson A/S påtager sig dog ingen forpligtelser med hensyn til nøjagtigt at overholde ønskede leveringstider. Levering sker ab fabrik såfremt ikke andet fremgår af ordrebekræftelse. Efter kundens anmodning foranlediger Ejnar A. Wilson A/S for kundens regning og risiko varerne transporteret til ethvert af kunden anvist sted overalt i Danmark, hvortil der er farbar vej.

6) Returnering:
Returnering af fejlfrie varer kan kun ske efter særlig aftale. Returnering kan ikke påregnes tilladt senere end 1 måned efter levering, og kunden kan ikke påregne at blive krediteret for mere end 80% af den fakturerede købesum. Endvidere sker transporten af varerne til Ejnar A. Wilson A/S for kundens regning og risiko. Det tillades aldrig returnering af varer som ikke er lagervarer hos Ejnar A. Wilson A/S, eller varer som har været i brug hos kunden eller beskadigede varer.

7) Forsinkelse:
Leveringstiden er fastsat under forbehold af, at strejke, lockout, ildebrand eller anden force majeure ikke forhindrer leveringen til det aftalte tidspunkt, samt at denne heller ikke forhindres ved forsinkelse af nødvendige leverancer eller uforudsete forsinkelser i fabrikationen. I tilfælde af forsinkelse er køber ikke berettiget til at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende. Køber er således eksempelvis ikke berettiget til at hæve købet, kræve erstatning eller forholdsmæssigt afslag i købesummen.

8) Ansvar for mangler:
a) Kvantitetsmangler:
Leveres den aftalte mængde ikke fuldt ud, skal køber reklamere straks efter modtagelsen, for at kunne gøre mangler gældende. Reklamation skal ske direkte til sælger, samt ved påtegning på et eventuelt fragtbrev. Køber har ikke andre mangelbeføjelser end krav på afhjælpning af manglerne foretaget snarest ved efterlevering. Sker levering ikke inden rimelig tid, kan køber kræve erstatning for dokumenteret tab, dog maksimeret af mængdeafvigelsens forholdsmæssige andel af fakturabeløbet.
b) Kvalitetsmangler:
Som kvalitetsmangler anses kun dokumenterede konstruktions-, fabrikations-, og materialefejl ved de leverede varer og fejlagtigt udførte arbejdsydelser. Kvalitetsmangler der skyldes kundens anvisning eller det af kunden udleverede materiale kan ikke gøres gældende. Kunden bør derfor sikre sig, at en sådan anvisning af materialer er korrekt. Kunden skal så snart det er muligt foretage en rimelig undersøgelse af varerne. Kvalitetsmangler som kunne være opdaget ved en sådan undersøgelse kan alene gøres gældende, såfremt kunden reklamerer herover direkte til Ejnar A. Wilson A/S inden 8 dage fra varens modtagelse. Ved synlige mangler og transportskade skal kunden endvidere påtegne eventuelt fragtbrev og omgående henvende sig til det transportselskab, som har haft ansvar for transporten (post, bane, fragtmand ect.) samt til Ejnar A. Wilson A/S. Mangler der ikke vil kunne opdages ved en undersøgelse som ovenfor nævnt kan kunden ikke påberåbe sig, med mindre Ejnar A. Wilson A/S har modtaget skriftlig reklamation inden 1 år efter leveringen. Kunden har ikke andre mangelbeføjelser end krav på afhjælpning af manglerne foretaget snarest ved udbedring, omlevering eller efterlevering. Ejnar A. Wilson A/S kan betinge omlevering af, at kunden returnerer de defekte dele.
c) Ejnar A. Wilson A/S er i intet tilfælde ansvarlig for driftstab, tidstab, avancetab eller lignende indirekte tab som følge af manglerne.

9) Byggeleveranceklausul:
Er kun gældende såfremt det direkte fremgår af ordrebekræftelse fra Ejnar A. Wilson A/S.

10) Produktansvar:
Uden for tilfælde som er omfattet i lov nr. 371 af 7. Juni 1989 om produktansvar er Ejnar A. Wilson A/S` produktansvar begrænset som følger:
1) Ejnar A. Wilson A/S er kun ansvarlig for skader, som den solgte vare eller arbejdsydelse forvolder, hvis det dokumenteres, at skaden skyldes fejl begået af personer, som Ejnar A. Wilson A/S bærer ansvar for.
2) Ejnar A. Wilson A/S er ikke ansvarlig for forurening af luft, jord eller vand samt igennem luft, jord, vand eller andre væsker forvoldt skade på ting, med mindre skaden, som groft uagtsom kan tilregnes en person, som Ejnar A. Wilson A/S bærer ansvar for.
3) Ejnar A. Wilson A/S er ikke ansvarlig for skade på produkter, hvori den solgte vare indgår.
4) Delprodukter:
4a) Ejnar A. Wilson A/S påtager sig ikke ansvaret for skader på gods, for så vidt som den solgte vare bliver brugt til indføjelse i eller er en del af et andet færdigt produkt, som anvendes til drift af luftfartøj eller ved offshore-installationer. Dette gælder dog ikke, hvis skaden som groft uagtsom kan tilregnes en person, som Ejnar A. Wilson A/S har ansvaret for.
4b) For øvrige skader som forvoldes af et produkt, hvori Ejnar A. Wilson A/S` produkter indgår, som et delprodukt er Ejnar A. Wilson A/S ikke ansvarlig. Ejnar A. Wilson A/S er dog ansvarlig, såfremt det bevises, at defekten skyldes en fejl begået af en person, som Ejnar A. Wilson A/S bærer ansvaret for, og at defekten ikke skyldes udformningen af det produkt, i hvilket delproduktet indgår eller anvisninger er givet af den, der har fremstillet det færdige produkt.

4) Ejnar A. Wilson A/S er ikke ansvarlig for skader, som opstår som følge af, at Ejnar A. Wilson A/S` produkter skal være i overensstemmelse med ufravigelige forskrifter udstedt af offentlige myndigheder.
6) Ejnar A. Wilson A/S er ikke ansvarlig for driftstab, tidstab, avancetab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab.
7) I den udstrækning Ejnar A. Wilson A/S måtte blive pålagt produktansvar over for trediemand, er kunden forpligtet til at holde Ejnar A. Wilson A/S skadesløs i samme omfang, som Ejnar A. Wilson A/S` ansvar er begrænset i det foregående.
7a) Hvis trediemand fremsætter krav mod Ejnar A. Wilson A/S eller kunden om erstatningsansvar i henhold til denne paragraf, skal vedkommende straks underrette den anden part.
7b) Kunden er pligtig at lade sig sagsøge ved samme domstol, som behandler erstatningskravet mod Ejnar A. Wilson A/S vedrørende skader hidrørende fra det solgte.
8) Ejnar A. Wilson A/S er ikke ansvarlig for skade på fast ejendomeller løsøre.
9) Ejnar A. Wilson A/S` erstatningskrav for produktskade forældes3 år efter den dag, da skadelidte har fået eller burde have fået kendskab til skaden og årsagen til skaden. Er forældelse ikke indtrådt, bortfalder kravet 10 år efter den dag, da Ejnar A. Wilson A/S bragte det skadevoldende produkt i omsætning.
11) Ansvarsfrihed (force majeure):
Følgende omstændigeheder medfører ansvarsfrihed, såfremt de forhindrer rettighed eller mangelfri leverance fra Ejnar A. Wilson A/S` side eller gør opfyldelsen særlig byrdefyld: brand, eksplosion, natur-katastrofer, epidemi, krig, oprør, uroligheder, undtagelsestilstand, mobilisering eller tilsvarende militære foranstaltninger, beslaglæggelse, valutarestriktioner, im- eller eksportforbud, strejke, lockout eller andre omstændigheder af tilsvarende karakter uden for Ejnar A. Wilson A/S` herredømme, hvad enten de gør sig gældende hos Ejnar A. Wilson A/S eller hos Ejnar A. Wilson A/S` leverandører.

12) Tvister, værneting og lovvalg:
Enhver uoverensstemmelse i anledning af aftalen mellem Ejnar A. Wilson A/S og kunden, og alt som har sammenhæng hermed, afgøres efter dansk ret af Retten i Århus eller Vestre Landsret, afhængig af salgsgenstandens værdi.

13) Øvrige betingelser:
Med ovennævnte begrænsninger er NL 92 gældende.
Ejnar A. Wilson A/S
Øster Kringelvej 13
8250 Egå
Tel.: +45 8622 2500 
Persondatapolitik  Forretningsbetingelser