Ventilationsrør og -fittings

Plastventilationsrør og – fittings har et bredt anvendelsesområde indenfor industri, forskning og i institutioner, hvor udsugningsluften kan være forurenet med aggressive stoffer, så traditionelle kanaler af galvaniseret stål ikke kan anvendes.

Eksempelvis udsugning fra stinkskabe, proceskar i galvanoindustrien, syrerum, svømmehaller etc.

Kanaler og fittings kan leveres i materialerne:

  • PVC
  • PP, PPs eller PPs-EL
  • PE
  • PVDF

Indeks ”s” i materialebetegnelserne angiver materialet i en svært antændelig version.

Indeks ”EL” i materialebetegnelserne angiver et produkt som er elektrisk ledende og derved kan der undgås statisk elektrisk.

Kort leveringstid og fremstilling efter ønske

Disse rørsystemer er specielt beregnet til ventilationsbrug, så derfor er godstykkelserne betydeligt mindre end de tilsvarende dimensioner for trykrør og -fittings.

Runde plastventilationsrør og –fittings lagerføres sædvanligvis i PVC og PPs op til dimension ø 500 og kan med en kortere leveringstid leveres op til dimension ø 1000. For øvrige materialer skal der også regnes med en kortere leveringstid for alle dimensioner. (PEH leveres i dimensionen op til ø 2500)

Firkantede plastkanaler og –faconstykker fremstilles i dimensioner efter ønske. Faconstykker kan normalt fremstilles som tilsvarende af galvaniseret stål. Samlingsmetoden er velafprøvet og er en enkelt metode for montage.

Kontakt os og lad os i fællesskab løfte jeres opgave

Vores kompetencer og erfaringer indenfor industriel plast sætter os i stand til at rådgive, projektere, levere og montere alle slags plastløsninger